To instrumenter udvikledes i starten af det 19. århundrede; det ene var gammelt som bjergene – det andet ganske nyt, resultatet af en ung instrumentmagers drøm om en lyd. Harpen og saxofon – nok så forskellige, men samtidig i høj grad et produkt af deres tid!
Harpen strøg, i sin moderne form, lige ind i symfoniorkestret, der på den tid udviklede det store romantiske udtryk, der ville være så fattigt uden harpens brillante klang.
Flere sten var der på saxofonens vej; først blev det til en karriere i militærets orkestre; siden nærmest glemsel, for så at bryde igennem med populærmusikken og jazz’en i det 20. årh. Dog havde saxofonen hele tiden en tilværelse i den klassiske musik, og i de seneste 30-40 år har den i stigende grad vundet anerkendelse som en af den klassiske musiks træblæsere.
Duoen Pihl & Schelling tilbyder et kig ind i denne klangverden, med musik fra de to instrumenters fælles historie; originale værker for besætningen blandt med populære klassiske hits af bedste skuffe!